Usenet.com

www.Usenet.com

Group Index

News Thread Archive from Usenet.com

<-- __Chronological__ --> <-- __Thread__ -->

OSS dk.kultur.film





Archive-name: dk/film
Posting-Frequency: Every 3 weeks

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL I DK.KULTUR.FILM

Denne OSS indeholder information om dk.kultur.film og nogle af
dens hyppigste emner til hjælp for både nye og gamle brugere.

OSS'en redigeres af Peter Brandt Nielsen. Rettelser og forslag til
tilføjelser modtages gerne i gruppen eller på e-mail:
<[EMAIL PROTECTED]>.

Usenetudgaven udsendes hver tredje uge; webudgaven kan findes
på denne adresse: http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.film/.

Udgave pr. 15. oktober 2002.

INDHOLD

Hvad er dk.kultur.film?
Hvor finder man gode hjemmesider om film?
Hvordan finder man ud af, hvornår en film har premiere?
Hvor på internettet kan man hente filmtrailere?
Hvor finder man information om DVD-udgivelser?
Hvor er de bedste steder at købe DVD- og videofilm på internettet?
Hvad bør man vide om køb af film på internettet?
Hvad er regionskoder på DVD'er?
Hvad er en "cinematographer"?
Hvad er spoilermarkeringer, og hvordan og hvornår bør man lave dem?
Hvad er "dk.kultur.film-prisen"?

SPØRGSMÅL OG SVAR

Hvad er dk.kultur.film?
    Dk.kultur.film er en debatgruppe på dansk usenet. Du kan læse
    mere om usenet og nyhedsgrupper på http://usenet.dk. Gruppens
    emne er film, men læs også gruppens fundats for en nærmere emne-
    afgrænsning og regler for gruppens brug. Til nye brugere byder vi
    velkommen og anbefaler at læse gruppens fundats og denne OSS
    samt at sørge for, at ens software er sat rigtigt op til at skrive
    på usenet. Derefter er det bare med at kaste sig ud i
    diskussionerne med godt humør og en ordentlig tone.
    Fundatslink: http://www.usenet.dk/grupper.pl?get=dk.kultur.film

Hvor finder man gode hjemmesider om film?
    . http://www.imdb.com: Internettets største filmdatabase.
      Vigtigste opslagsværk for nettets filminteresserede.
    . http://www.allmovies.com: Filmdatabase i samme stil som
      IMDb, men knap så omfattende.
    . http://www.aintitcool.com: Fuld af nyheder fra det amerikanske
      filmmiljø og Harry Knowles' filmanmeldelser.
    . http://www.corona.bc.ca/films: Coming Attractions om film, der er
      under udarbejdelse, fra løse rygter til mere konkrete oplysninger
      om valg af instruktør, manuskript og skuespillere.
    . http://www.rottentomatoes.com: Filmnyheder og anmeldelser en
      masse, inkl. det særlige tomatometer.
    . http://www.cinemazone.dk: Filmnyheder, artikler og premiere-
      anmeldelser på dansk.
    . http://www.geekculture.dk: Dansk underholdningssite med bl.a.
      film- og DVD-anmeldelser.

    Andre sider: http://movies.yahoo.com, http://www.darkhorizons.com,
    http://film.msn.dk, http://film.jubii.dk, http://film.tiscali.dk,
    http://www.uncut.dk, www.movieboxen.dk.

Hvordan finder man ud af, hvornår en film har premiere?
    . http://www.releaseplan.dk: Premiereliste for både biograf-,
      DVD- og videofilm (og med en særlig anime-sektion).
    . http://film.tiscali.dk/biografliste.php: Biografpremierer.
    . http://www.imdb.com: IMDB har ofte også de relevante oplysninger.

Hvor på internettet kan man hente filmtrailere?
    . http://www.apple.com/trailers: Apples trailersite er nettets
      bedste. Filmene kan ses med Quicktime. Med QT Pro kan man
      gemme filerne - med almindelig QT er dét kun muligt, hvis du kan
      finde filen i cachen.

    Andre: http://www.trailersiden.dk, http://www.darkhorizons.com,
    http://www.movie-list.com, http://www.jurassicpunk.com.

Hvor finder man information om DVD-udgivelser?
    . http://www.dvdreview.com
    . http://www.thedigitalbits.com
    . http://www.dvdfile.com
    . http://www.dvdpriser.dk
    . http://www.r2dvd.com
    . http://www.dvd-basen.dk

Hvad er de bedste steder at købe DVD- og videofilm på internettet?
    . http://www.futureent.com: Future Entertainment sælger R1-film,
      er baseret i Nordamerika, men sender filmene via Storbritannien,
      så told undgås. Dette kan man stole på, selvom det ikke nødven-
      digvis fremgår af hjemmesiden. Desuden korte leveringstider.
    . http://www.cd-wow.com: CD-WOW er baseret i Hong Kong,
      men sender ligeledes pakkerne via Storbritannien.
    . http://www.amazon.co.uk: Engelsk butik med stort udvalg af
      R2-DVD. Porto og moms beregnes ved check-out.
    . http://www.dvdpusheren.dk: Dansk butik med prisgaranti: Gør
      du inden du bestiller opmærksom på, at filmen kan fås billigere
      andetsteds, kan du få filmen til den pris.

    Andre udenlandske sider: http://www.bensonsworld.co.uk (R2),
    http://www.blackstar.co.uk, http://www.amazon.com (R1).

    Andre danske sider: http://www.dvdoo.dk, http://www.laserdisken.dk,
    http://www.proshop.dk, http://www.r1dvd.dk, http://www.axelmusik.dk,
    http://www.dvdz.dk, http://www.dvdmekka.dk, http://www.dvd4u.dk,
    http://www.dataperlen.dk, http://www.shopeasy.dk.

Hvad bør man vide om køb af film på internettet?
    De fleste steder er betalingskort som Visa og Mastercard (udland)
    eller Dankort (Danmark) standardbetalingsmiddel. Nogle steder
    tilbydes også betaling på regning, og danske bankers e-betalings-
    former udbredes. Som regel er handel med betalingskort både sikkert
    og effektivt - læs dog gerne virksomhedens information om
    sikkerheden, før du køber. Hvis du får en forkert eller beskadiget
    vare eller en vare, du alligevel ikke har brug for, har du returret,
    i Danmark mindst fjorten dage. Hvis du ikke modtager en vare, du
    har betalt for, kan du bede din bank annullere betalingen.

    Før du bestiller en vare, bør du være sikker på, hvad den samlede
    pris inklusive porto bliver. Nogle sider viser priser inklusive
    porto fra start, andre beregner først portoen, når du begynder
    bestillingen. Moms er et andet element i prisen. Som hovedregel
    betales den momssats, der gælder i det land, du køber fra, men for
    netbutikker i EU med særligt stort salg til Danmark gælder det, at
    du skal betale dansk moms. Dette bør altid fremgå, når du bestiller.

    Endelig bør du være opmærksom på spørgsmålet om told: Inden
    for EU betales ikke told, men hvis du får sendt film fra et land
    uden for EU, risikerer du at blive opkrævet told og gebyr ved
    modtagelsen.

Hvad er regionskoder på DVD'er?
    Regionskodning er opfundet for at gøre det muligt for udgiverne af
    DVD-film at udgive forskellige versioner af film på forskellige
    tidspunkter i forskellige lande. En DVD vil bære et af syv regions-
    ærker: R1 er USA og Canada; R2 er Europa, Japan, Mellemøsten
    og Sydafrika; R3 er Sydøst- og Østasien; R4 er Australien og
    New Zealand samt Mellem- og Sydamerika; R5 er Afrika, Rusland
    m.m., R6 er Kina. Region 0 hører derimod ikke til en bestemt region.

Hvad er en "cinematographer"? (Af Jens Thomsen)
    En cinematographer laver cinematography, altså kinematografi eller
    filmfotografi på godt dansk. Det er kort sagt filmens fotograf.
    Normalt bruger man i stedet betegnelsen Director of Photography for
    den hovedansvarlige fotograf. Han tager sig af alle sider af filmens
    look fra framing og lyssætning helt ned til valg af filmtype(r)
    og fremkaldnings-proces. Normalt vil den amerikanske Director of
    Photography ikke selv fotografere filmen, men i stedet have en eller
    flere camera operators til det praktiske arbejde. Den tilsvarende
    danske betegnelse er cheffotograf, selvom ansvarsområdet ikke
    er helt det samme. Du kan læse mere på http://cinematographer.com.
    Her kan du bl.a. finde tips og artikler fra det amerikanske
    fagforeningsblad.

Hvad er spoilermarkeringer, og hvordan og hvornår bør man lave dem?
    Det engelske ord spoiler bruges om en afsløring af væsentlige
    handlingselementer i en film. Når man diskuterer film, er det
    naturligt, at man nogle gange ønsker at tale om en films handling
    på en sådan måde, at de, der endnu ikke har set filmen, vil få
    ødelagt en del af oplevelsen af filmen ved at læse det. I så fald
    bør man anvende en spoileradvarsel, jævnfør gruppens fundats.

    Den hyppigst anvendte måde at lave spoileradvarsler på - og den
    der anbefales i fundatsen - er at skrive ordet spoiler i emnelinjen
    af sit indlæg, f.eks. "[Spoiler] Star Wars ep. 2". På den måde kan
    læserne forvente, at de nok ikke skal læse indlægget, hvis de ikke
    har set den nye Star Wars-film.

    Hvis det kun er en del af indlægget, der indeholder en spoiler, kan
    man i stedet bruge 'spoilerspace': Først skrives den del, der ikke
    indeholder spoileren, så skriver man at resten af indlægget
    indeholder en spoiler, lader ti eller flere blanke linjer stå og
    skriver resten af indlægget. På den måde har læseren mulighed for
    at følge med i tråden, men vælge den spoilende tekst fra. Endelig
    er også ROT13-kodning en måde at markere spoilere på. ROT13-kodning
    er en funktion i de fleste news-programmer og virker ved at bytte
    rundt på bogstaverne i teksten.

Hvad er "dk.kultur.film-prisen"?
    Det er efterhånden blevet en tradition, at gruppen hvert år omkring
    nytår samles om at vælge det forgangne års bedste film, bedste
    skuespillere etc. Det sker ved afstemning, som alle deltagere i
    gruppen kan være med i. I 2000 blev "American Beauty" den
    bedste film, i 2001 blev det "Moulin Rouge". Yderligere oplysninger
    kan findes på dkf-prisens hjemmeside på følgende adresse:
    http://brandtnielsen.adr.dk/dkf-prisen.html



<-- __Chronological__ --> <-- __Thread__ -->


Usenet.com



Please check out one of the premium Usenet Newsgroup Service Providers below for access to Usenet.